A day i'll never forget

"jeg har en meget god hørelse" sagde reston roligt men høfligt

Hun himlede med de blodrøde øjne
"Det har jeg da også, men jeg mumlede det så utydeligt at sle vden med den bedste hørelse ikke ville kunne høre eller forstå det"

"jeg har en hørelæse ud over det sedvanelige" svarede preston venligt

"Som jeg sagde, så selv den med den bedste hørelse burde ikke kunne have hørt det" Sagde hun igen lettere irriteret.
Hun rejste sig op og gik nogle skidt væk fra bænken

"bare rolig jeg gør dig ingen ting hvis det var det de tænkte" sagde prestion venligt

"Jeg er ikke bange for dig" Sagde hun vredt "Jeg kæmper mod folk der er langt værre og desuden ville det for alvorlige konsekvenser hvis du gjorde mig noget"

"jeg mente heller ikke om du var bange for mig det er bare at det ikke ville være godt hvis der skete noget, og jeg ved godt hvad der sker når man skader en adelig" svarede preston roligt og høfligt

Hun fnøs og vendte ryggen mod ham. Tankerne kørte omkring krigen og hendes skæbnes dag

"du tror mig måske ikke?" spurgte preston høfligt

"Jeg skal tro mine undersåtter" sagde hun bare vredt

"det er ikke et krav at du skal men at du ser ud som om" svarede preston

hun fnøs
"Jeg kender bedre tl reglerne end du gør" hvæsede hun

"ja måske men det raver mig lige så meget som jeg er adelig" svarede preston

Hun så blot gennemborende på ham
"Hvis det ikke rager dig noget, så rager det dig heller ikke hvem din dronning er" hvæsede hun vredt

"jo men jeg er ikke den der interesere sig mest for dig" sagde preston ærligt

"Det kunne jeg godt selv regne ud" hvæsede hun og tog sin kappe helt på med hætte igen.

"gud kunne du det undrede mig helt vildt" svarede preston sarkstisk

Hun fnøs
"Pas du hellere på hvad du siger og gør" sagde huin vredt

"jeg passer skam på" sagde preston venligt og lod ikke til at være påvirket af at hun var vred

Hun vendte sig mod ham med de gennemborende og meget vrede blodrøde øjne
"Jeg forbyder dig hermed at nogensinde lave så meget som et våben. Jeg sætter vagter på og bryder du dette er du dømt til halshugning. Du kan ikke komme ud af byen og vil du forsøge, så gør det. Du vil blive mødt med kors og hvidløg" hvæsede hun vredt

preston stod fuldstændig lammet "hvorfor tager du det jeg er bedst til fra mig" spurgte preston overraasket over hvor tungt hu8n tog det

"Du skal lærer at vise din dronning respekt, det gjorde du ikke og dermed skal du straffes på den værst tænkelige måde" sagde hun vredt

"hvorfor skule lige det ske?, den smed der ved mest om smedekunst her i byen" sagde preston og så tomt ud i luften

"Så kan du jo lærer at respektere din dronning" hvæsede hun

"kan jeg få det tilbage hvis jeg lover at vise dig respekt for eftertiden?" spurgte preston og så ikke særlig respektløs ud nu